Illustration: “Intriguing Abyss”

Denne nye illustration i A3 størrelse er den første i en serie af finurlige BJD (Ball Joint Doll) illustrationer jeg har på tegnebrættet. Den er tegnet med blyant i forskellige hårdheder for at opnå en stor kontrast mellem den porcelænsagtige overflade og afgrunden. Den sporadiske farvelægning er lavet i akvarel og detaljer med farveblyant. 

‘This new illustration in A3 is the first in a series of whimsical BJD (Ball Joint Doll) illustrations on my drawing board. It is drawn in a variety of graphite pencils in order to achieve a great contrast between the porcelain surface and the abyss. The subtle colouring is done by watercolour and finishes in colour pencils.’

Illustration: “Masquerade”

imageI et tidligere indlæg fortalte jeg om, hvordan jeg langsomt er ved at genfinde min tegnelyst. Siden da har blyanten ikke ligget stille. Jeg sidder hver aften og tegner løs indtil jeg er nødt til at overgive mig til skønhedssøvnen (vi har jo to små hanekyllinger der galer meget tidligt – bliver de ikke snart teenagere og vokser fra det). Her er resultatet af mit første spæde forsøg med blyant og akvarel. Drengene kalder hende Elsa…

Tubetørklæde i moskusuld

imageSom altid har jeg mange projekter svævende i luften, nogle der kræver en masse stillen an, som dermed ofte begrænser sig til weekendsysleri – og så nogle af den hyggelige og let tilgængelige slags som man kan sidde henslængt i sofaen med. I sidstnævnte kategori har jeg lige nu det lækreste moskusuld på pindene til et tubetørklæde med snoning ned i en spids foran. Jeg håber på at der er garn nok til, at det kan blive så højt at det kan trækkes op over hovedet som en hætte. Og så kunne det da være skønt hvis jeg lige nåede at få det færdigt inden foråret for alvor gør sit indtog.

Måske med lidt øvelse

(null)
Jeg plejer altid at sige, at jeg ikke kan tegne, men bare er god til at snyde. Når man tilbringer størstedelen af sin arbejdsdag med at tegne på computer, kan man hurtigt få den idé, at den gammeldags analoge vej ikke er noget man mestrer. Min lyst til at vove at gribe blyanten igen er dog kommet snigende i forbindelse med, at jeg har tegnet illustrationer til EN FANT kollektionen, hvor de små finurlige print kaldte på en håndtegnet streg. Nu har jeg forsøgt at overbevise mig selv om, at det jo bare er et spørgsmål om øvelse, så jeg knokler på og håber på jeres overbærenhed med mere eller mindre vellykkede forsøg jeg måtte finde på at dele.