Der skulle så alligevel gå yderligere to uger fra sidste indlæg, men nu er de her endelig, mine længe ventede skolæster. Det har taget over seks uger fra jeg bestilte dem, og flere gange har jeg overvejet at trække betalingen tilbage, men har i sidste ende ladet tvivlen komme fabrikken til gode. Det var jo heller ikke fordi jeg bare lige kunne gå ned I den lokale “Shoemakers ‘R’ Us” og købe et par, så jeg var ligesom lidt nødt til at håbe på at de ville komme frem i sidste ende.

Jeg var meget spændt på at se dem da det kan være svært at vurdere faconen udfra et billede. Snuderne er lidt mere spidse end jeg havde forestillet mig, men det passer mig faktisk rigtig godt. De har en smuk facon som kan bruges til mange forskellige typer sko.

---

Yet another two weeks had to go by since my last blog post, but finally my shoe lasts are here. It took over six weeks for them to arrive, and several times I have considered withdrawing my payment, but in the end I let the factory get the benefit of the doubt. It’s not like I could just go to the local “Shoemakers ‘R’ Us” to buy a pair, so I kind of had to hope for them to arrive in the end.

I was very excited to see them as it is quite difficult to determine the shape from a photo. The toe is a bit more pointy than I imagined, but it actually suits me very well. The shape is very beautiful, and suitable for many different types of shoes.

Ventetiden har jeg fordrevet med, at tilegne mig mere viden om alle de processer der ligger i det at håndlave sko. Jeg var derfor hurtigt igang med de indledende øvelser i design og konstruktion af mit første par sko.

Første step består i at beklæde læsten med malertape. Dette findes der nok omtrent lige så mange fremgangsmåder på, som der findes skomagere. Jeg stykkede selv et par metoder sammen som jeg syntes gav mening for mig. I bund og grund handler det om at få det så glat og jævnt fordelt som muligt. Jeg endte vist ud med omkring 4 lag, men er overbevist om at 2-3 stykker kan gøre det.

---

While waiting, I have been doing even more research on the process of shoemaking. My preparations let me to a quick start on the first steps of designing and constructing my first pair of shoes.

Firstly, the last is covered with masking tape. My guess is, there are as many ways of going about it, as there are shoemakers. I put together my own version which felt right for me. The bottom line is, it needs to be as smooth and even as possible. I ended up having around four layers, but I believe two or three would be just as fine.

Dernæst til den virkelig sjove del – at tegne skoens linier og proportioner. Som at tage hul på et blankt, tredimensionelt lærred. Efter at have leget med lidt forskellige modeller og idéer nåede jeg frem til en klassisk snøresko med forenklede oxforddetaljer langs siderne. I mit næste indlæg vil jeg vise jer hvordan dette overføres til en flad skabelon.

Tak fordi I gider følge med i mit nørderi.

---

Then for the really fun part – drawing the lines and proportions of the shoe. It’s like breaking in a blank, threedimensional canvas. After playing around with a few different models and ideas, I came up with a classic laces shoe with simplified Oxford details along the sides. In my next post I will be showing You how to transfer this to a flat pattern.

Thank you for following my geeky work.

Jeg har tidligere udfordret mig selv i disciplinen at håndsy sko. Da jeg påbegyndte det projekt var det med en vis skepsis, da jeg egentlig altid har sagt til mig selv at den eneste beklædningsdel jeg ikke selv ville kunne lave, var sko. Ikke desto mindre lykkedes det mig at sy et par lædersko helt fra bunden, som jeg siden har brugt flittigt.

Men som det jo er for kreative nørder som mig, så sætter man sig hele tiden nye og større mål. Mit første par sko var bløde som mokkasiner og lavet til at forme sig efter fødderne med tiden. Mit nye mål er, at lave sko efter rigtige skomagertraditioner, hvor skoen formes over en læst (en model af en fod) og afstives i hæl og tå så faconen holdes. Efter lang tids søgen er det lykkedes mig at finde frem til en producent af læster i Italien, der kan lave et enkelt par på bestilling. Det er selvfølgelig fuldstændig uudholdeligt for mig at gå og vente på at de kommer hjem, så ventetiden udnyttes med mere eller mindre nødvendige forberedelser til min forestående titel som hobbyskomager. Det har naturligvis været helt uundgåeligt at anskaffe sig lidt nyt værktøj. Man må som bekendt aldrig gå ned på udstyr, og da slet ikke når udstyret i dette tilfælde er så æstetisk lækkert. Skørt at man kan være helt oppe at køre over en skomagerhammer! Og i min skrabe-i-jorden-agtige utålmodighed har jeg selvfølgelig været nødsaget til at lave et læderhåndtag og skede til min nye skomagerkniv.

Jeg håber at mine læster ankommer i næste uge, så jeg kan komme i gang med mit første rigtige skomagerprojekt. Og jeg håber i vil følge med i processen, hvordan den så end skrider frem. Fortsættelse følger…

---

I have previously challenged myself in the art of handsewing shoes. I started out with a certain sceptisism, since I have always thought that I would be able to make any kind of apparel, but shoes. None the less, I managed to sew a pair of leather shoes from scratch, and they have been used often since then.

However, a creative geek like myself always sets new and higher goals. My first pair of shoes were soft like moccasins and made to take shape from my feet when worn. My new goal is to make shoes in the traditional way, shaping the shoes over a last (a model of a foot) and stiffening the heel and toe to keep the shape. After searching for a long time, I finally found a shoe last factory in Italy that could make one pair to order. It is of course completely unbearable for me to wait for them to arrive, why I make many, more or less useful preparations for my soon to be titel as hobby-shoemaker. Naturally it has been necessary for me to purchase new tools. As we say in Denmark, you should never go down on equipment, especially not when it holds such an aesthetic value as in this case. Crazy to be so thrilled about a shoemakers hammer! And in my unbearable impatience I have even made a leather handle for my new shoemakers knife. I hope my lasts will arrive next week for me to begin my first real shoemaking project. And I hope You would like to follow the process whichever direction it may follow. To be continued…