Som altid har jeg mange projekter svævende i luften, nogle der kræver en masse stillen an, som dermed ofte begrænser sig til weekendsysleri – og så nogle af den hyggelige og let tilgængelige slags som man kan sidde henslængt i sofaen med. I sidstnævnte kategori har jeg lige nu det lækreste moskusuld på pindene til et tubetørklæde med snoning ned i en spids foran. Jeg håber på at der er garn nok til, at det kan blive så højt at det kan trækkes op over hovedet som en hætte. Og så kunne det da være skønt hvis jeg lige nåede at få det færdigt inden foråret for alvor gør sit indtog.