Jeg har netop færdiggjort en lang cardigan som har været lidt længe undervejs. Jeg har som bekendt en tendens til, at have mange projekter i gang sideløbende, og dette strikketøj har måttet vige lidt for min nye passion for skomageri. Ikke desto mindre er den nu taget af pindene, monteret, vasket og blokket. Jeg strikker aldrig efter færdige opskrifter, men laver dem selv undervejs. Som regel tegner jeg en hurtig skitse og strikker så en masse strikkeprøver indtil jeg har den helt rigtige strikkefasthed og effekt jeg ønsker. Jeg vasker eller damper altid den endelige prøve før jeg tæller maskerne og endelig kan lave beregningerne til mit strikketøj.
Til denne cardigan ønskede jeg en meget stor tern, med en effekt af at det var groft vævet. Dette kunne jeg opnå ved at strikke hele trøjen i perlestrik, og strikke den yderste maske på hver side af de lodrette striber skiftevis lys og sennepsfarvet. Garnet jeg har brugt er Filcolana Peruvian Highland Wool farve 977-Marcipan og 136-Sennep, købt ved den lokale gårdbutik og webshop Garn10.
For at undgå at skulle føre det sennepsfarvede garn på bagsiden mellem de store tern, delte jeg garnet op i 8 nøgler, tilsvarende de 7 lodrette striber og én til vandrette. Det var lidt et hyr at holde styr på dem alle, men absolut en smuk løsning.
Her et close up af ternen.
Og den endelige cardigan. De slanke ribærmer giver en fin kontrast til den rummelige krop og de sænkede skuldre. Mon ikke jeg nærmest skal bo i denne i de kommende måneder hvor vejret er meget omskifteligt og måske bare som alternativ til en jakke på de kølige forårsmorgener. Til sidst en lille video af den italienske aflukning som jeg har brugt til både ærmer, lommer og hele den lange rib langs forkanten. Det er min absolutte favorit til aflukning af 1X1 rib, da den bliver meget elastisk og giver en flot og enkel kant.
Nu da overdelene er syet og dæksålerne er forberedt, er det tid til den første læstning. Overlæderet fugtes så det bliver mere fleksibelt, og ved hjælp af skomagertangen trækkes det i form hen over vrist, hæl og tå. Da dette er den første og dermed den groveste af læstningerne, sættes sømmene med lidt mere afstand end jeg vil gøre på den endelige. Støvlerne stilles til tørre til dagen efter.
Yderlæderet trækkes forsigtigt tilbage mens foeret bliver på læsten. På foeret markeres hvor tåkappen skal placeres. Tåkappen består af vegetabilsk garvet læder som skærfes helt tyndt i kanterne og slibes med sandpapir. Denne gennemvædes med hjemmelavet skomagerklister og læstes på tåen. Til sidst komprimeres tåkappen med slag af en skomagerhammer for at gøre den formfast.
Mit første par sko var med limet rand og sål, hvilket var en stor nok udfordring i sig selv, når man som mig ikke har fået nogen som helst undervisning i skomageri. Denne gang skal jeg naturligvis endnu engang rykke mine egne grænser og prøve kræfter med en randsyet konstruktion, som giver en langt mere holdbar sål. Der optegnes en skabelon under bunden af dæksålen. Denne skæres ud som vist på billedet herunder, så der efterlades en kant at sy overlæderet fast på hele vejen rundt.
Listerne er savet i illustrationernes bredde plus en centimeter og derefter slebet grundigt med sandpapir. Til ophænget har jeg skåret strimler af kernelæder, som er fæstnet med to søm i hver ende. Endelig har jeg monteret to egetræsknopper på væggen til at hænge dem på. Jeg er meget tilfreds med resultatet og det lette udtryk.
