Lace Boots – Toe Cap

Lace Boots - Toe capNu da overdelene er syet og dæksålerne er forberedt, er det tid til den første læstning. Overlæderet fugtes så det bliver mere fleksibelt, og ved hjælp af skomagertangen trækkes det i form hen over vrist, hæl og tå. Da dette er den første og dermed den groveste af læstningerne, sættes sømmene med lidt mere afstand end jeg vil gøre på den endelige. Støvlerne stilles til tørre til dagen efter.

Lace Boots - Toe capYderlæderet trækkes forsigtigt tilbage mens foeret bliver på læsten. På foeret markeres hvor tåkappen skal placeres. Tåkappen består af vegetabilsk garvet læder som skærfes helt tyndt i kanterne og slibes med sandpapir. Denne gennemvædes med hjemmelavet skomagerklister og læstes på tåen. Til sidst komprimeres tåkappen med slag af en skomagerhammer for at gøre den formfast.

Lace Boots - Toe capHer ses den læstede tåkap, som nu skal tørre inden næste proces. Hælkappen laves på samme måde.

Lace Boots – Preparing insole

Lace Boots - Preparing insoleMit første par sko var med limet rand og sål, hvilket var en stor nok udfordring i sig selv, når man som mig ikke har fået nogen som helst undervisning i skomageri. Denne gang skal jeg naturligvis endnu engang rykke mine egne grænser og prøve kræfter med en randsyet konstruktion, som giver en langt mere holdbar sål. Der optegnes en skabelon under bunden af dæksålen. Denne skæres ud som vist på billedet herunder, så der efterlades en kant at sy overlæderet fast på hele vejen rundt.

Lace Boots - Preparing insoleDerefter laves syhuller med en krumsyl. Det kræver en meget skarp syl, en masse bivoks og hårdt arbejde. Halvvejs inde i den første sål var jeg så uheldig (læs: uforsigtig) at sylen smuttede og jeg stak den ind i hånden på mig selv! Så det gav mig lige et par ugers pause i skomageriet, hvor jeg havde tid til at tænke over eventuelle alternative fremgangsmåder. Jeg har netop indkøbt et nyt værktøj, en Dremel 3000, som jeg håber at kunne bore hullerne med. Desuden er det et fantastisk værktøj til mange andre kreative projekter som jeg nok skal lave et indlæg eller to om senere. I første omgang håber jeg at den kan løse denne opgave for mig, eventuelt i kombination med krumsylen…

Lace boots – Stitching upper

Lace boots - Stitching upperInden sammensyning limes delene sammen. Her ligger de og tørrer, holdt sammen med klemmer.


The pieces are glued together before stitching. Here it is left to dry, fixed with clamps.

Lace boots - Stitching upperLynlåsen, yderlæderet, underfald og foer syes sammen med én enkel søm.


The zipper, outer leather, facing and lining are stiched together in one single stitch.

Lace boots - Stitching upperTil sidst syes overkanten sammen med belægning og foer. Støvleoverdelen er nu klar til at blive læstet.


Finally the upper edge is stitched together with the facing and lining. The boot uppers are ready to be lasted.

Lace boots – Crimping

IMG_6519.JPGStøvlemageriet åbner op for en ny udfordring for mig som autodidakt skomagerlærling. Før støvlens overdel sammensyes, er det nødvendigt at udblokke overlæderet for at få den rigtige kurve over vristen. Endnu en gang kunne jeg godt have ønsket mig at der lå en butik med skomagerartikler lige om hjørnet. Men jeg må jo nok erkende at jeg er en af få der leger med denne hobby herhjemme, så markedet er nok ikke så stort. Heldigvis har jeg en meget handy kollega der var så venlig at snedkerere et par “crimping boards” til mig. Overlæderet gennemvædes og trækkes i form henover vristbuen. Det kræver en del tålmodighed og hårdt arbejde, men gradvist giver læderet sig mere og mere og ligger til sidst helt glat. Det skal derefter tørre inden sømmene tages ud og overlæderet kan tages af skabelonerne.


Bootmaking introduces a whole new challenge for me in my autodidact shoemaking apprenticeship. Before stitching together the upper, it is necessary to crimp the vamp to get the right curve at the wrist. Once again, I wish there was a local shoemakers store nearby. But I think I need to realise that there aren’t many hobby shoemakers like me here in Denmark, so I guess the market is a bit too small. Luckily my very handy colleague kindly crafted me a pair of crimping boards. The vamps are soaked in water and then pulled over the curve. It requires some patience and hard work, but gradually the leather begins to take shape and finally lies smoothly at the curve. The leather is left to dry before the nails are pulled out and the vamps can be removed from the boards.

Lace boots – Design

Lace boots - DesignSå har jeg kastet mig ud i et nyt skomagerprojekt. Denne gang et par korte støvler med lynlås. På skaftet vil jeg lave et blondelignende hulmønster. Herover ses en skitse fra min designproces.


I am off to a new shoemaking project. This time it is a pair of short zipper boots. On the shaft I will be making a lacelike brogue pattern. Above is a sketch from my design process.

Lace boots - DesignLæsten er tapet, mønsterdelene optegnet og skåret og her arbejder jeg med placering af hulmønsteret. For en mere detaljeret beskrivelse af udviklingen af et skomønster, kan du se dette tidligere indlæg.


The last has been taped, the pattern is drawn on and cut out. Here I am working on the placement of the hole pattern. For a more detailed description on the development of a shoe pattern, see this former post.

Lace boots - DesignMønsterdelene lægges på skindet og skæres ud. Jeg har valgt et lækkert, kraftigt men blødt sort koskind med masser af struktur og charmerende uregelmæssigheder.


The pieces are placed on the hide and cut out. For these boots I have chosen a nice, heavy yet soft black cow leather with lots of grain structure and charming irregularities.

Lace boots - DesignHulmønsteret udstanses… et noget langvarigt projekt, men jeg tror det bliver anstrengelserne værd.


Lace broguing… a somewhat time consuming task, but I believe it will be worth my while.